Claus Høxbroe - Melankoliens møl i brystet

Claus Høxbroe - Melankoliens møl i brystet

Regular price
189,00 kr
Sale price
189,00 kr
Tax included.

Med 'Melankoliens møl i brystet' minder beatpoeten Claus Høxbroe os om, at livet går videre trods døden – og at døden mærker os for livet.

Claus Høxbroe

Melankoliens møl i brystet

Udkom d. 22. maj 2026

126 sider

Gentlemen's Jockey Club

»Melankolien drysser ned gennem siderne og digtenes struktur – og det er en lise for sjælen at læse dem – stoppe op – tænke videre – gå tilbage – komme frem igen – og se spejlingerne af egen sorg af savn. – det er kort og godt: GODT!« - God-Bog

 

»En rigtig fin digtsamling om livets små og store øjeblikke, om dets skønhed og brutalitet, om medmenneskelighed, og om at skulle gennemleve store tab og fortsætte vandringen videre. Trods bogens melankolske præg, vækker den et håb om alt det skønne, der alligevel findes ude i verden, hvis blot man kigger efter.« - Landsforeningen Liv & Død


På 20-året for digterens første udgivelse lander 
Melankoliens møl i brystet. En digtsamling, der lukker læseren ind i det tætteste rum, man kan forestille sig. Et rum, hvor begge Claus Høxbroes forældre går bort inden for få måneder i efteråret 2025.

Med Claus Høxbroes karakteristiske og ultrapræcise sprog tegner han scenerne op nøgternt og ærligt. Hospitalsstuen. Drømmene. Demensen. Stilheden. Barndomshjemmet. Kirkegården – og kirkegården igen.

Melankoliens møl i brystet slår luften ud af lungerne på læseren, men midt i mørket insisterer Claus Høxbroe på at lukke lyset ind og lade verdens liv og leben fylde ham.

Efterårets gule blade på jorden
børnenes legende lyde
fra Folkets Park
den ældre dames smil
minder mig om liv før døden


Rejserne til Budapest, Málaga og Sevilla fylder siderne med lun aftenvarme og en smittende nysgerrighed på livets forside og bagside, som gør det klart for læseren, hvorfor det altid giver mening at se verden gennem Claus Høxbroes øjne.

Melankoliens møl i brystet rummer det hårdeste og det smukkeste. Og så minder Claus Høxbroe om, hvor uendelig kort afstanden mellem de to poler kan være.