Claus Høxbroe
'Sørgeflor'
Udkom den 6/11 2024
44 sider
Gentlemen's Jockey Club
»Claus Høxbroe viser sig som en mester i at bearbejde komplekse følelser og skabe et rum for refleksion og fordybelse.« - litteratur.anmelder
☆ ☆ ☆ ☆ - paperbacksandotherbooks
»En rigtig fin digtsamling, som kan læses af alle, men rammen plet hos os, der har mistet mange.« - Read, Travel & Life
»Digtsamlingen åbner for samhørighed og fordybelse, ved at vise den sårbarhed og ensomhed sorgen kan medføre, hvilket får læseren til at reflektere over egen sorg, livet og de nære relationer.« - Himmelspejlet
Claus Høxbroe med døden i hælene
Siden barnsben har døden været en følgesvend Høxbroe har måtte forholde sig til. Fra klassekammerater der gik alt for tidligt bort og farfaren der hængte sig. Under tilblivelsen af Sørgeflor mistede han tre tætte venner inde for et år. Med Sørgeflor tager Claus Høxbroe læseren med ned i den mørke muld og ind i hjertekulen.
Sørgeflor rummer både nye og tidligere udgivne digte fra hele forfatterskabet. Fælles for dem alle er, at de stirrer døden i øjnene - et tema, der springer knivskarpt fra Claus Høxbroes pen.
/ Foråret er kommet
/ men du er gået bort
/ …
/ sorg er kærlighed
/ man ikke kan aflevere
»Man skal passe på med at dvæle for længe i sorgen, drukne i den, men engang imellem må man overgive sig til den, se indad, omfavne alt den smerte der har sat sig i hjertet og derfra, inde i mørket finde vejen ud i lyset igen, komme overens med at tingene aldrig bliver som før, men der så sandelig stadig er grund til at slå øjnene op og omfavne livet.« - Claus Høxbroe
I Sørgeflor sætter Claus Høxbroe luppen for livets punktum, og som læser møder du de personlige skæbner, de tætte bekendtskaber, familien og dig selv. Vejen er hver vores, men endestationen er den samme. Om vi kremeres nær Ganges eller ender vores dage i fællesgraven, er én ting sikkert.
/ De døde vil bæres
/ livet går videre