Claus Høxbroe debuterede i 2006 med digtsamlingen ‘Hylet fra gaden’ og kunne dermed fejre 10 års jubilæum som udgivet digter i 2016, hvilke bla. blev markeret ved at Høxbroe udgav digtsamlingerne ‘Til døden skiller mig ad’ og ‘Barn af alfabetet’ samme dag. Bøgerne blev revet væk, og er ude i 2. oplag.
Claus Høxbroe
'Til døden skiller mig ad'
Udkom d. 12. november 2016
115 sider
"En digtsamling fyldt med gode ordspil og fine fortællinger fra en verdensvendt forfatter." - Litteratursiden
Til døden skiller mig ad hylder det iltre blik, engagementet og beslutsomheden, der gennemsyrer digteren. Claus Høxbroe kerer sig og formår endnu en gang at agere modpol til ligegyldigheden.
Til døden skiller mig ad er et blik gennem en kæmpers øjne. Som digter er Claus Høxbroe fintfølende, præcis og malende i sit sprog, men når der skal gøres status over livet, viser den stenhårde arbejder sig.
/ tabte mig 10 kilo på en måned
/ da pengene til mad slap op
/ men skriften stadig sprang fra fingrene
/ da strømmen var betalt og stadig ladede den bærbare op
/ og digtsamlingerne blev færdiggjort
Til døden skiller mig ad står som et vidnesbyrd over, hvilken pris kunsten kræver af sin skaber, og hvor uadskillelige Claus Høxbroe og hans ord er.
/ Research er for journalister
/ det er digterens rolle
/ at have levet det